Skip to main content
  • Kaniki Bible University College
  • Arise & Kapumpe
  • Baluba Valley Farm
  • Gæster & Konferencer
  • Get Involved [ENG]
  • Støt
  • Facebook
  • English
Menu
  • Kaniki Orphans Project
  • Ny Primary School
Test

Arise

Kaniki Orhpans Projekt er et projekt for forældreløse børn, og som drives fra Kaniki Centret.  Arbejdet drives af 6 danske og zambianske frivillige. Projektet er 10 år gammelt, og blev startet af en dansk missionær, Birthe Linde.  Arbejdet består i at støtte ca. 330 forældreløse børn, som bor i lokalområdet omkring Kaniki. Børnene har mistet enten den ene eller begge forældre. De bor hos enten enke-forælderen, bedsteforælder eller en værge (typisk forældres søskende, hvis begge forældre er døde). Støtten består i at give dem skoleuniformer og betale skolepenge og evt. transportpenge til skole for de ældste klasser, samt penge til medicin og lægebesøg og i kortere perioder giver vi også mad til de allermest trængte familier. I den sidste tid har vi også givet nogle få familier frø til deres grønsagshaver. Det daglige arbejde består derudover i at tage ud og besøge familierne og sikre, at børnene fortsat går i skole og med hvilket resultat de går der, samt opmuntre familierne. De zambianske frivillige bruger også en del tid på at sikre, at børnene virkelig er forældreløse og ikke bare fra fattige familier. 

Nogle af familierne bor meget langt væk fra den nærmeste vej og skole m.m., men de har ofte meget gode dyrkningsmuligheder, da der er meget jord omkring dem. I øjeblikket oplever vi mange, der ”småsulter” eller kommer til at sulte indenfor de kommende måneder, fordi der har været en meget dårlig høst i år pga. de høje gødningspriser, som også danske landmænd har mærket til. Grundet gødningspriserne har mange ikke været i stand til at købe gødning, og det kan ses på deres høstresultat. 

Nogle af de udfordringer vi møder i arbejdet, er udover stor fattigdom, at mange af de børn, der har mistet begge forældre, ikke er særligt ønskede i de hjem, hvor de har fået lov at bo. Værgernes familier er præget af, at de ofte selv har børn nok og derfor er der ikke overskud hverken økonomisk eller følelsesmæssigt til de ”ekstra”-børn, der bor i hjemmet. De børn, der har mistet deres fædre, kommer også ofte i klemme, hvis moderen gifter sig igen. Det er desværre ret typisk, at stedfaderen ikke føler ret mange forpligtigelser overfor de børn, som moderen bringer med ind i ægteskabet, og de kan derfor også let føle sig afviste i deres egne hjem.

Kaniki Bible University College

P.O. Box 250092, Ndola, Zambia
contact@kaniki.org
(+260) 965 55 14 12

Contact us   Find us

Tilmeld dig Arise's nyhedsbrev

  • Vælg sprog

Følg os på Facebook

Facebook