
Velkommen til Kaniki Bible University College
Kaniki Bible College blev etableret i 1983 af danske missionærer med en vision om at rejse en hær af profeter til at tjene i Guds rige. Siden da har hundredvis af mænd og kvinder gennemført bibelskoleopholdet og tjener Gud over hele Zambia og udover grænserne i mange andre afrikanske lande, Europa, Canada og i USA. I 2011 blev Kaniki Bible College opkvalificeret til University College af det zambianske undervisningsministerium.
Med et mål om at opnå både akademisk og åndelig udvikling hos vores elever tilbyder Kaniki Bible University College et balanceret undervisningsprogram af høj kvalitet.
Programmet er skræddersyet til at skabe positiv forandring i vores elevers liv gennem karakterdannelse, da vi ved at “karisma uden karakter leder til kaos”. For at opnå dette er morgenbøn og -andagter, gudstjenester og personlig tid med Gud, en stor del af livet på Kaniki. Derudover skaber vores uddannelse forandring i måden vores elever tjener Gud, da de bliver udrustet til akademisk excellence og effektiv tjeneste i Guds rige.
Vores akademiske program er ikke kun af teologisk karakter, men vi tilbyder også basis træning i landbrug for at sikre eleverne evner til at forsørge sig selv i deres liv og tjeneste.
Kaniki Bible University College er tværkirkelig, tilbyder gode faciliteter for indlæring og kvalificerede undervisere, udbyder certifikat- og diplomprogrammer til bachelorgrad i teologi.
Det er med glæde, at jeg inviterer til at overveje vores bibelskole til din åndelige og akademiske udvikling. Om Gud vil, opmuntrer vi dig til at tilslutte dig, og du vil ikke fortryde dit valg om at blive en del af den skare af elever fra Kaniki, som influerer nationerne i dag.
Guds velsignelse,
Moma Ngoie Mwilambwe
Vice Chancellor